Mazzucato
Med inspiration i månelandingen
Mazzucato
Med inspiration i månelandingen
Der skal nytænkning til
Tidens store globale problemer skal løses med en missionsorienteret tilgang. Ikke kun til økonomi og innovation, men også til uddannelse og forskning. Dette er en klar pointe fra Mariana Mazzucato, som er professor på Institute for Innovation and Public Purpose, UCL og en af verdens førende eksperter i missionsdrevet økonomi og innovation.
Universiteterne spiller en væsentlig rolle i den forbindelse. De skal gå forrest og skabe partnerskaber − kreative og modige partnerskaber, der går på tværs af universiteter, den private og offentlige sektor samt civilsamfundet.
Et klasseeksempel fra 60'erne
Månelandingen i 1968 er et af Mariana Mazzucatos forbilleder.
Det var i 1962, at den amerikanske præsident John F. Kennedy introducerede Apollo-programmet for offentligheden. Han er mange gange siden blevet citeret for at sige:
We choose to go to the Moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard
Som bekendt lykkedes den vanskelige mission i 1968. To mennesker blev sendt til månen og vendte helskindet tilbage til jorden igen. Ifølge Mariana Mazzucato fordi amerikanerne formåede at samarbejde på tværs af politiske institutioner, virksomheder og fagligheder.
Professoren opfordrer til, at universiteterne skal gentænke deres rolle og bryde med vanetænkningen: For unge forskere er der intet incitament til at gå den tværfaglige vej. Det skyldes den fremherskerende silotænkning, som er til hinder for, at universiteterne kan være et sted, hvor kritisk og kreativ tænkning trives, hvor man trygt kan være uenig – og hvor der er plads til at fejle.
Månelandingen var aldrig sket, hvis man havde sat sig ned og lavet en cost-benefit-analyse på det
Fem kriterier for en missionsorienteret tilgang
- 1
Modig, inspirerende og med bred samfundsmæssig relevans
- 2
Målrettet, målbar og tidsbegrænset
- 3
Handlinger skal være ambitiøse og realistiske ift. forskning og innovation
- 4
Tværdisciplinær, tværsektoriel innovation på tværs af aktører
- 5
Tilskynde til bottom-up-løsninger
Læs også Missions: A Beginner's Guide - En guide om den missionsorienterede tilgang udgivet af Institute for Innovation and Public Purpose (UCL).