AAU-missioner
Spørgsmål og svar
AAU-missioner
Spørgsmål og svar
Det betyder, at AAU vil engagere sig i og bidrage til at løse nogle af de store udfordringer for vores samfund – i fællesskab med andre. Vi påtager os rollen som generator for missionsdreven forskning og innovation. Det gør vi ved at tage initiativ til og skabe forpligtende og forskningsbaseret samarbejde med de offentlige, private og frivillige aktører, der kan skabe forandringerne.
Vi er således parate til at tage et endnu større samfundsansvar på baggrund af vores erfaringer med forskning på højeste niveau, uddannelse og stærke samarbejder med omverdenen. Store lokale og globale udfordringer kan ikke løses af den enkelte. Det kræver partnerskaber på tværs af sektorer, hvor vi går sammen om at ændre de forhold, der udgør en barriere for forandring og bæredygtige løsninger – forandringer og løsninger, der kan mærkes og skaber værdi hos borgere og virksomheder i samfundet.
- Mission "Et bæredygtigt dansk energisystem"
- Mission "Øget trivsel blandt børn og unge"
- Mission "Øget sundhed gennem sammenhæng og individualiseing"
Traditionel innovation har typisk fokus på én løsning, ét projekt, én relativ simpel problemstilling og er styret af én proces. Missionsdreven innovation adskiller sig ved at tage en systemisk tilgang til en central samfundsmæssig problemstilling og tage mange flere muligheder med i sine løsningsforslag. Det betyder, den missionsdrevne innovation og forskning har et stærkt fokus på tætte partnerskaber, fx med kommuner, regioner, private virksomheder og interesseorganisationer og har til formål at sikre, at de alle bidrager til organisationens overordnede mål. Den missionsdrevne innovation er desuden både en vekselvirkning af målstyring, samskabelse og involvering.
Vores samtid er kendetegnet af komplekse og kritiske udfordringer, der ikke kender til regionale, nationale og globale skel. Det kræver aktivt samarbejde, problembaseret læring og partnerskaber at skabe viden for verden og handle på baggrund af den viden. For os på AAU betyder det at være et missionsdrevet universitet, at vi er drevet af et meningsgivende formål, der rækker ud over vores egen organisation og bidrager til en bæredygtig udvikling af verden. Med udgangspunkt i stærk forskning vil vi gennem partnerskaber med omverdenen realisere missioner indenfor områder, hvor vi har en stærk forskningsfaglig indsigt. Vi vil spille en aktiv rolle i at finde løsninger på aktuelle og fremtidige samfundsudfordringer og gøre en forskel for vores omverden.
AAU er således et missionsdrevet universitet, dels fordi universiteter i fremtiden vil og bør blive målt på deres evne til at levere konkrete og målbare effekter i samfundet. Og dels fordi missionstilgangen, med tætte og forpligtende partnere, er den eneste måde, vi kan håndtere komplekse og systemiske udfordringer i samfundet på.
Et solidt og stærkt partnerskab består af aktører, der kan skabe viden, handlinger og forandringer, som bidrager til, at missionen lykkes. Aktørerne kommer fra uddannelses- og forskningsinstitutioner, offentlige virksomheder og myndigheder, private virksomheder, foreninger, NGO’er og andre, der har viden og indflydelse på området.
En mission har brug for, at borgere, offentlige og private virksomheder, foreninger etc. bliver inddraget, stiller spørgsmål og får konkrete bud på, hvordan de kan bidrage og handle for at løse den fælles udfordring.
Hvis du som borger eller ansat i en institution eller virksomhed ønsker at bidrage til missionerne, så skriv til afdelingschef og Mission Officer i Missionssekretariatet, Niels Bech Lukassen, på nielsbl@adm.aau.dk.
- AAU Missionssekretariat
- Missionsdrevet innovation – afsæt i DARPA-modellen
- Mazzucato Journal articles
- Mazzucato, M. (2022). Mission Economy. A Moonshot Guide to Changing Capitalism. Allen Lane Penguin Books.
Nyheder om missionerne
Se, hvordan du kontakter personerne bag AAU's missioner på vores kontaktside.