Spring til indhold
ForsideOm missioner

Mission

Øget sundhed gennem sammenhæng og individualisering

Missionens mål er at øge sundheden for patienterne gennem teknologiunderstøttede og sammenhængende forløb, målrettet den enkelte patient.

Mission

Øget sundhed gennem sammenhæng og individualisering

Missionens mål er at øge sundheden for patienterne gennem teknologiunderstøttede og sammenhængende forløb, målrettet den enkelte patient.

Med en ny ambitiøs forsknings-, innovations- og uddannelsesorienteret mission er vi nu klar til at løfte de udfordringer, som sundhedsvæsenet og patienterne oplever. Blandt andet ved at sikre mere sammenhæng på tværs af sektorer, individualiseret behandling og fokus på at støtte patienters mestring af kroniske sygdomme

Michael Skovdal Rathleff, professor, Mission Manager

Øget sundhed gennem sammenhæng og individualisering

Selvom Danmark har et af verdens bedste sundhedsvæsener, er der fortsat områder, som kan forbedres, for at understøtte, at patienternes behov mødes. Patienter og pårørende kan opleve deres sygdomsforløb som opdelt i siloer, hvor der mangler sammenhæng og individualisering. Der er også udfordringer i kommunikation og overlevering af vigtig information mellem det nære sundhedsvæsen og hospitalerne, mellem hospitalerne og kommunerne, internt på hospitaler og ikke mindst mellem patienten og dennes pårørende.

Manglende sammenhæng, individualisering og støtte til mestring af egen sygdom skaber udfordringer med over- og underdiagnostik samt over- og underbehandling.

Konsekvenserne kan være store – for den enkelte, de pårørende og for samfundet. Særligt giver det problemer for patienter med flere samtidige sygdomme og patienter med fx kroniske smerter. To patientgrupper, der bliver flere i af – i takt med den stadigt stigende andel af ældre. Dette udfordringsbillede understøttes i AAU’s egen survey-data, såvel som i Sundhedsstrukturkommissionens rapport og det aktuelle regeringsudspil til en sundhedsreform i Danmark.

Fremtidens sundhedsvæsen bør være karakteriseret ved mere sammenhængende patientforløb, som tager hensyn til den enkelte patients individuelle behov. Der er brug for mere sammenhæng i og for en gentænkning af, hvordan patienter kan støttes til at mestre deres sygdom. Der bør udvikles og implementeres teknologiske løsninger, som understøtter alle relevante aktører på tværs af faggrupper og sektorer.

Missionens succeskriterier

  • Sammenhæng: Ny teknologi som samler patientdata
    og understøtter sundhedsvæsenets brug af data i et sammenhængende og individuelt tilpasset patientforløb, på tværs af det nære og det specialiserede sundhedsvæsen. 
  • Individualisering: Ny teknologi til beslutningsstøtte til klinisk praksis. som integrerer erfaringer, data og evidens. Disse data bruges til at understøtte individualiseret behandling. Dette vil resultere i mere effektiv behandling, hvor hver enkelt patient får præcis den behandling, som har størst sandsynlighed for effekt.
  • Mestring: Udvikling af digitale teknologier, som hjælper patienter med selv at mestre deres sygdom i hverdagen.

 

Helt essentielt er det, at vi etablerer partnerskaber mellem forskning og samarbejdspartnere fra blandt andet sundhedsvæsenet, regioner, kommuner og repræsentanter for patienterne, så vi sammen finder frem til nye teknologiske løsninger, der matcher patienternes behov. Det vil bane vejen for et sundhedssystem, der er modstandsdygtigt overfor både nuværende og fremtidige udfordringer

Michael Rathleff, professor, Mission Manager

Eksempler på delmål, kritiske milepæle og succeskriterier

Sammenhæng:
Det teknologiunderstøttede sammenhængende patientforløb

Eksempel - kritisk milepæl
Ny AI-teknologi som samler patientdata og understøtter sundhedsvæsenets brug af data i et sammenhængende og individuelt tilpasset patientforløb, på tværs af det nære og det specialiserede sundhedsvæsen.

Målbare succeskriterier
Fuldt overblik over patientens samlede sygdomstilstand, som fører til præcis diagnose  og tidligt igangsat relevant behandling.

Reduktion af unødvendige undersøgelser og indlæggelser.

Større patienttilfredshed for patienter med multisygdom og med mere uspecifikke symptomer (fx patienter med kroniske smerter).

Individualisering:
Beslutningsstøtte til klinisk praksis

Eksempel - kritisk milepæl
Ny teknologi til kliniske praksis, som integrerer erfaringer, data og evidens som understøtter individualiseret behandling af patienter i længerevarende behandlingsforløb.

Målbare succeskriterier
Styrket diagnosticering, opfølgning og understøttelse af patienternes behandlingsforløb.

Bedre og mere kontrol af patienternes tilstand under deres behandlingsforløb.

Mestring:
Digitale redskaber som støtter patienternes mestring af kronisk sygdom    

Eksempel - kritisk milepæl
Udvikling af digitale teknologier, som hjælper patienter med selv at mestre deres sygdom i hverdagen.

Målbare succeskriterier
Større tryghed og livskvalitet for den enkelte patient.

Optimeret forbrug af sundhedsydelser – dvs. reduceret forbrug hos nogle grupper af patienterog øget forbrug hos andre grupper.  

Bedre mestring af patienterne i behandlingsforløb.