Missionsdrevet forskning skal have friheden til at være et piratskib i innovationsflåden
Missionsdrevet forskning skal have friheden til at være et piratskib i innovationsflåden
Med AAU’s strategiske fokus på at være et missionsdrevet universitet er de tværvidenskabelige forskningsprojekter et godt afsæt for det videre arbejde. At arbejde missionsdrevet tager nemlig udgangspunkt i en grundlæggende
forståelse for og definition af et problem i verden, som man forsøger at finde en løsning på, ofte på tværs af videnskaber. Det forklarer Lars Frølund, der er ph.d. i strategisk samarbejde mellem store virksomheder og forskningsinstitutioner og blandt andet bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden og Det Europæiske Innovationsråd (EIC).
Virkeligheden er ligeglad med, hvordan vi har defineret videnskabelige kasser, og virkelige problemer passer derfor heller ikke ind i de videnskabelige kasser. Det handler i stedet om at beskrive præcist, hvad man vil løse eller opnå og derefter sætte et hold, der kan arbejde kvalificeret med det
DARPA som essensen af missionsdrevet forskning
Lars Frølund fremhæver DARPA (the Defense Advanced Research Projects Agency), den amerikanske militære forsknings- og udviklingsinstitution, som en af de absolutte frontløbere inden for missionsdrevet forskning. DARPA blev grundlagt i kølvandet på den sovjetiske opsendelse
af Sputnik 1 i 1957, som sendte chokbølger igennem den amerikanske regering. Der blev derfor hurtigt udarbejdet en plan for aldrig igen at blive offer for den slags teknologiske overraskelser. En del af planen var etableringen af DARPA som en form for piratskib i det amerikanske forsknings- og innovationssystem. Helt fra begyndelsen har DARPA været underlagt en meget høj grad af frihed i deres arbejde, og den dag i dag er denne frihed stadig afgørende for deres evne til at udfordre det eksisterende og understøtte tilsyneladende umulige ideer.
- Det fundamentale i DARPA’s måde at arbejde på er principperne om frihed og personlig dømmekraft. De får et årligt budget på omkring tre milliarder dollars i gennemsnit med en meget lille andel af politisk øremærkning. Denne frihed i forhold til, hvordan pengene bruges, gør DARPA i stand til at arbejde med og investere i det, som de med deres personlige dømmekraft tror på bliver det næste store gennembrud. DARPA er blevet anerkendt for opfindelsen af transformative teknologier som internettet, GPS, Siri, den personlige computer og udviklingen af RNA-vacciner via investeringer i Moderna og Curevac, hvilket muliggjorde den hurtige udvikling af covid-19-vacciner
Ledelsen skal turde at give slip
Den høje grad af frihed i forhold til selv at træffe alle beslutninger og ikke mindst selvjustits i arbejdet er essentielt i missionsdrevet forskning.
For at sætte det på spidsen er det vigtigt, at man som leder giver fuldstændig slip og lader forskerne arbejde på en helt anden og fri måde, end man måske er vant til. Man skal med andre ord være klar til at gøre noget, som mange ikke kan lide, at man gør og kunne tåle ret meget ”hvad har I gang i?” fra andre, eksempelvis når en mission skal formuleres. En meget præcis beskrivelse af en mission er dog noget af det sværeste, fordi det forudsætter, at man træffer nogle hårde valg. Disse valg er ofte vanskelige at tage, fordi de udelukker ret meget og ret mange, når der skal findes en løsning, og det er en udfordring i Danmark. Vi bryder os generelt ikke om at træffe valg, der ødelægger den hyggelige stemning
Søsæt piratskibet
Lars Frølund mener bestemt, at det er muligt at arbejde missionsdrevet i Danmark, men det er vanskeligt, da det kræver andre måder at arbejde med forskning på, end vi har været vant til i de seneste mange år.
Rent organisatorisk kan universiteterne skabe rammerne for, at den missionsdrevne forskning så at sige er piratskibet i den samlede flåde af forskning på universitetet. Men det er vigtigt, at piratskibet får lov til at blive ved med at være et piratskib, der opererer på sin helt egen måde og ikke bare bliver en ny flåde, der er underlagt stram regulering og krav om afrapportering
Det er dog samtidig en udfordring, at den eksterne finansiering af forskning ifølge Lars Frølund ikke i tilstrækkelig grad er gearet til at støtte og prioritere missionsdrevet forskning, som typisk går på tværs af videnskaber. Her kan projekter som AAU’s tværvidenskabelige forskningsprojekter være med til at vise vejen. Skal man udforske den missionsdrevne tilgang til forskning i endnu højere grad, skal man kigge i retning af frontløberne på området, mener han.
AAU bør tage fat i nogle af dem, der arbejder missionsdrevet – som eksempelvis DARPA. Tal med dem om, hvordan de rent faktisk har gjort det, hvordan man udvikler et program for en mission for så derefter selv at forsøge sig med en enkelt eller nogle ganske få missioner i første omgang. På den måde kan man søsætte sit eget piratskib i innovationsflåden
Lars Frølund
Lars Frølund er ph.d. i strategisk samarbejde mellem store virksomheder og forskningsinstitutioner. Han arbejder på Massachusetts Institute of Technology (MIT). Han er desuden bestyrelsesmedlem
i Innovationsfonden og i Det Europæiske Innovationsråd (EIC). Han er ligeledes særlig rådgiver for Digital and Technological Sovereignty for Margrethe Vestager i Europa Kommissionen.